flydekor

Korstemmer som synger lange vedholdende toner, ofte på uh-, ah- eller mm-stavelser. Der er som regel tale om tre- eller firstemmige akkorder. Et eksempel på flydekor finder man i Leonard Cohens nummer You Want It Darker (0:19-0:54) (2016), hvor flydekoret sammen med et elektrisk orgel bruges til at skabe et grundlag for versets melodi.

Hvis man blot ønsker at henvise til en enkelt stemme med samme funktion som et flydekor, bruger man (uanset om stemmen skal udføres af en vokal eller et musikinstrument) betegnelsen flydestemme.

bøjning
-et, flydekor, -ene
(substantiv)
synonym
  • uh-kor (ofte brugt uafhængigt af hvilken stavelse der synges på)