flydestemme

Stemme (vokal eller instrumental) i et musikstykke, som bevæger sig i lange vedholdende toner som modsætning til andre mere aktive stemmer i samme musikstykke. Er der tale om en vokal synges en flydestemme ofte på uh-, ah- eller mm-stavelser.

Et eksempel på en flydestemme finder man i introen til Dizzy Mizz Lizzys nummer Silverflame (0:00-0:21) (1994), hvor en feedende (dvs. hylende) elguitar fungerer som flydestemme-baggrund for en mere aktiv clean guitar, som spiller akkordbrydninger. Se også flydekor.

bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
synonym
  • uh-stemme (om vokal uafhængigt af hvilken stavelse der synges på)
  • flydetone