Dansk begreb for salmesangstraditioner opstået udenfor kirken. Denne form for sang tager udgangspunkt i den officielle salmebogs tekster, men har sin helt egen meloditradition som bryder med salmebogens.
Den folkelige salmesang er generelt karakteriseret ved et meget langsomt tempo, som giver meget plads til ornamentering. Hvor forholdet mellem melodi og tekst i kirkens officielle salmebog er karakteriseret ved primært at være syllabisk – det vil sige, at hver stavelse har én tone – så er den folkelige salmesang overvejende melismatiske, hvilket vil sige, at hver stavelse udsmykkes med mange toner. I takt med at orgler indførtes i selv små landsbykirker rundt omkring i Danmark døde den folkelige salmesang ud.
I Sverige kaldes salmer fra denne tradition for "folkelige koraler", mens de i Norge kaldes "religiøse folketoner". Fænomenet har endvidere en parallel i den uakkompagnerede form for hymnesang kaldet "The Old Way of Singing", som var almindelig i særligt landlige protestantiske kirker i Storbritannien og USA fra midten af 1600-tallet, og som ligeledes døde ud med orgler og andre musikinstrumenters indførelse i gudstjenesten i løbet af 1700-tallet.
- spiritual folk singing (omtrentlig)