gis-molskala

Molskala med gis som grundtone. Der findes tre forskellige gis-molskalaer, hvoraf den første er den der normalt menes, når udtrykket "gis-molskala" benyttes alene:

  • Ren gis-molskala, som består af tonerne gis, ais, h, cis, dis, e og fis. Tonerne i enhver ren molskala har en indbyrdes afstand på 1-½-1-1-½-1-1, hvor 1 er lig en heltone og ½ er lig en halvtone.



  • Harmonisk gis-molskala, som består af tonerne gis, ais, h, cis, dis, e og fisis. Tonerne i enhver harmonisk molskala har en indbyrdes afstand på 1-½-1-1-½-1½-½, hvor 1½ er lig halvanden tone.



  • Melodisk gis-molskala, som består af tonerne gis, ais, h, cis, dis, eis og fisis. Tonerne i enhver melodisk molskala har en indbyrdes afstand på 1-½-1-1-1-1-½.



Læs mere om molskalaer.

bøjning
-en, -er, -erne
(substantiv)
engelsk
  • G-sharp minor scale
  • G# minor scale