Fra latin, hvor det betyder "ens-stemmig". Ordet bruges om et flerstemmigt musikstykke, hvor én stemme dominerer, mens resten af stemmerne underordner sig denne. Ofte er homofone musikstykker homorytmiske, men de behøver ikke være det for at være homofone.
Modsætningen til homofone musikstykker er for det første polyfone musikstykker, hvor alle stemmer er lige dominerende, og hvor hver stemme opfører sig selvstændigt uden eller med kun lidt hensyn til de andre stemmer. For det andet står homofone musikstykker også i modsætning til monofone musikstykker, idet disse ikke er flerstemmige, men enstemmige.
bøjning
-t, -e
(adjektiv)
engelsk
- homophonic