Række af kvartvis faldende akkorder, dvs. en række af akkorder med en nedadgående kvart imellem grundtonerne.
Nummeret Hey Joe (første gang udgivet af The Leaves i 1965, men gjort verdenskendt med The Jimi Hendrix Experience i 1966) er et eksempel på en sang som er bygget op omkring en kvartskridtsekvens.
Bemærk at akkorderne og deres grundtoners placering i praksis ikke behøver bevæge sig nedad, for at der er tale om en kvartskridtsekvens. Er der tale om en opadgående kvint mellem nogle eller alle grundtoner i sekvensen, er der stadig tale om en kvartskridtsekvens. Det skyldes, at en nedadgående kvart også kan forstås som en opadgående kvint.
Kvartskridtsekvensen anvendes især i rock og blues. Kvartskridtsekvensen anvendes hyppigst i durtonearter, hvor den som regel alene er bygget op af dur-akkorder. Når den en sjælden gang forekommer i mol, indeholder den som regel kun mol-akkorder. Kvartskridtsekvensen er langt fra så almindelig som kvintskridtsekvensen. Læs mere om kvartskridtsekvenser.
- kvartfald
- ascending fifths sequence