modus

Den særlige udgave man får af en bestemt skala ved at starte den fra et bestemt trin i skalaen og derved definere dette trin som grundtone, men lade skalaens tonemateriale (dvs. de toner skalaen består af) være uforandret.

De syv kirketonearter er alle eksempler på modi af stamtonerækken. Den modus af skalaen som tager udgangspunkt i stamtonerækkens første trin kaldes dermed "1. modus af stamtonerækken", den modus af skalaen som tager udgangspunkt i stamtonerækkens andet trin kaldes "2. modus af stamtonerækken" osv. Således har de forskellige modi samme tonemateriale, men forskellig grundtone. Modus kaldes også skalaomvending. Læs mere om skalaer.

bøjning
-, modi, modiene
(substantiv)
synonym
  • skalaomvending
engelsk
  • mode
  • musical mode