Den mindste enhed i den tidligste form for nodeskrift, man kender til, benyttet fra omkring år 800-1400 e.v.t., særligt i forbindelse med gregoriansk sang. Neumer angiver ikke en specifik tone eller rytme, men fungerer blot som vink om, hvordan melodien bevæger sig op eller ned. Neumenotation benyttes i dag kun i særlige kredse, som for eksempel Vatikanet. Se også neumenotation.
bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
- neume