ode

1) Fra det græske "oide", som betyder "sang". Dette henviste i antikken til et højtideligt digt fremført som sang, der udtrykte ophøjede og moralske tanker eller hyldede særlige personer eller guddomme.

I det 15. og 16. århundrede blev nogle af disse tekster sat til musik. Dette fænomen blev kaldt oder. I 1600-1700-tallet skabtes musikalske oder i kantateagtig form i denne antikke ånd, men med nye tekster som eksempelvis lovpriste engelske monarker eller St. Cecilias dag (d. 22. november).

2) Staves ordet "ōdē" er der derimod tale om et græsk udtryk fra den byzantinske musik (dvs. kirkemusikken i det byzantinske rige) og liturgi, hvor ordet betegner en særlig del af Orthros (som er den sidste af fire natlige gudstjenester). Der er specifikt tale om bibelsk poesi, som netop ikke kommer fra Salmernes Bog i modsætning til andre dele af Orthros.

bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
  • ode