1) Interval (det vil sige en afstand mellem to toner) der er 'vendt om' så den tone der før var den dybeste tone i intervallet nu er den højeste tone. Omvendingen foregår i praksis ved at dybeste tone rykkes en oktav op, eller ved at højeste tone rykkes en oktav ned. Se også intervalomvending.
2) Beliggenheden af en akkord alt efter hvilken tone akkorden har som dybeste tone. Man skelner mellem grundstilling (hvor grundtonen er nederst), første omvending (hvor tertsen er nederst), anden omvending (hvor kvinten er nederst) og tredje omvending (hvor septimen er nederst). Se også akkordomvending.
3) Kompositionsteknik, hvor et tema spejlvendes omkring en vandret akse. Teknikken benyttes især i polyfon musik, som fx fuga, kanon og dodekafoni. Hvis der i stedet er tale om en spejlvending af et tema omkring en lodret akse er det mest korrekt at benytte udtrykket krebsgang, selvom denne kompositionsteknik egentlig også er en form for omvending.
- inversion