En form for ornament, hvilket vil sige en musikalsk udsmykning af en melodis toner. Udtrykket "omvendt dobbeltslag" kan både henvise til det spillede ornament og til tegnet for dette ornament i nodeskriften. I nodeskriften angives omvendt dobbeltslag således:
Der er ingen forskel på, hvordan de to forskellige symboler vist i illustrationen udføres i praksis. Den gennemstregede version benyttes dog kun sjældent.
Omvendt dobbeltslag udføres som almindeligt dobbeltslag, men rækkefølgen på de to nabotoner er byttet rundt (dvs. omvendt), så dobbeltslaget består af henholdsvis den nedre diatoniske nabotone (dvs. tonen ét skalatrin under hovedtonen), hovedtonen, den øvre diatoniske nabotone (dvs. tonen ét skalatrin over hovedtonen) og til sidst hovedtonen.
Se eksempler på forskellige udførsler af omvendt dobbeltslag og læs mere om ornamenter.
- inverted turn