Betegnelse for en særlig type formled. Ritornel, som kommer af det italienske ritornello, der betyder "tilbagevenden", har gennem tiden haft fire forskellige betydninger:
1) Betegnelse for et tilbagevendende omkvæd som følger efter hver strofe i en madrigal.
2) Fransk dansesats i hurtig tredelt takt (i perioden omkring år 1600).
3) Et instrumentalt mellemspil i en solosang fra barokken.
4) Senere i barokken kom ritornel til at betegne et tilbagevendende tema for alle stemmer (tutti) i en sats, som også både indleder og afrunder satsen.
bøjning
-let, -ler, -lerne
engelsk
- ritornello