shuffle

Både en stilart udviklet i starten af 1900-tallet og en rytmisk betegnelse som angiver, at alle 8.-dele (og evt. også 16.-dele) i et musikstykke skal spilles trioliseret. Det forhold placerer shuffle i familie med swing. Lyt til Elefantens vuggevise spillet med henholdsvis almindelige 8.-dele og som shuffle:
Elefantens vuggevise (Mogen Jermiin Nissen)

Lige 8.-dele

Shuffle


Forskellen mellem shuffle og swing er dog, at man i swing ofte fortolker trioliseringen lidt mere frit end man gør i shuffle, hvor den rytmiske triolisering som regel er helt stringent. I nodeskriften er der ingen forskel på en angivelse af shuffle og en angivelse af trioliserede 8.-dele:

I praksis vil nogle professionelle musikere dog tillægge shuffle en særlig kunstnerisk betydning, fordi shuffle ikke blot er en angivelse af underdeling, men også er en musikalsk tradition med rødder helt tilbage til tidlig blues, jazz og boogie woogie i begyndelsen af 1900-tallet. Begrebet finder endvidere anvendelse i andre musikgenrer, især R&B, rock, country og hip-hop.

bøjning
-n
(substantiv)
engelsk
  • shuffle