swingrytme

Betegner en særlig spillemåde, hvor taktslagenes underdelinger (8.-dele eller 16.-dele) forskydes rytmisk, så de ikke er lige store. Den mest gængse opfattelse af swing er, at underdelingerne spilles trioliseret, dvs. som trioler, hvor de to af de tre underdelinger i triolen er bundet sammen.

Opdelt på denne måde kommer den første underdeling (som jo derved nu fylder 2/3 dele) til at være længere end den anden (som nu kun fylder 1/3), hvilket giver den swingende fornemmelse. Lyt eksempelvis til Elefantens vuggevise spillet med henholdsvis almindelige 8.-dele og med swingende 8.-dele og fornem forskellen:
Elefantens vuggevise (Mogen Jermiin Nissen)

Lige 8.-dele

Shuffle

Udførslen af swingrytme kan dog i praksis variere fra alt mellem to næsten almindelige 8.-dele, til en punkteret 8.-del plus en 16.-del, og der er således meget frie rammer, hvad angår udførslen. Læs mere om swing.

bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
  • swing rhythm