sousafon

Blæseinstrument udviklet i Amerika i slutningen af 1800-tallet som følge af opfindelsen af ventilmekanikken og som en videreudvikling af helikonen. Sousafonen kan spille én tone ad gangen og har en mørk, rund og blød klang. Sousafonens navn kommer af initiativtageren til dens opfindelse, orkesterlederen John Philip Sousa (1854-1932).

Sousafonen er et populært instrument til at udføre særligt baslinjer, men også solistisk melodispil inden for flere musikgenrer, herunder især militærmusik og jazz, og den er et vigtigt medlem af march-orkestret og undertiden også af messingorkestret. En musiker, der spiller sousafon, kaldes en sousafonist eller en tubaist.

Sousafonen er et basinstrument og medlem af tubafamilien. Der findes sousafoner i flere forskellige stemninger, men de mest almindelige stemmer i b eller es og har en omtrentlig ambitus fra E1 til b. Begge instrumenter er som udgangspunkt ikke-transponerende instrumenter, hvilket vil sige, at de klinger der, hvor de noteres. Man kan dog komme ud for andre notationspraksisser.

Sousafonen blev oprindeligt konstrueret af messing, og tilhører gruppen af messingblæseinstrumenter, men i dag er fiberglas et ligeså almindeligt materiale, hvilket gør instrumentet væsentligt lettere at bære for sousafonisten. Sousafonen er udformet som et stort konisk boret rør med oftest tre eller sjældnere fire trykventiler. Ventilerne øger rørlængden, når de aktiveres, hvorved tonen gøres dybere.

Sousafonen adskiller sig fra tubaen ved, at dens rør går rundt om sousafonistens krop og op over skulderen, hvor sousafonen kan hvile. Således muliggør instrumentets konstruktion, at musikeren kan marchere mens der spilles. Man kan se forskel på en sousafon og en tuba ved, om det er instrumentet der krammer musikeren (sousafon) eller om det er musikeren der krammer instrumentet (tubaen).

På en sousafon dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Sousafonens store klangstykke (instrumentets tragtformede udmunding) medvirker til at gøre tonen rund og klar. I modsætning til helikonens klangstykke peger sousafonens klangstykke op over musikerens hoved og fremad. Læs mere om messingblæseinstrumenter.