Begreb fra funktionsanalysen om en akkord som mangler sin grundtone. Den mest almindelige ufuldkomne akkord er en ufuldkommen dominant, men der findes eksempelvis også ufuldkomne bidominanter og ufuldkomne subdominanter.
Ufuldkomne akkorder opstår ofte i musik, hvor de enkelte stemmer er konstrueret mere med henblik på deres selvstændige vandrette forløb, end med fokus på hvilke lodrette akkorder de sammen skaber undervejs. En akkord, som mangler sin terts, kaldes en power-akkord. Læs mere om funktionsanalyse.
synonym
- ufuldstændig akkord
- ufuldkommen harmoni
engelsk
- incomplete chord