Person der underviser i violin. Er almindeligvis ansat ved musikskoler, aftenskoler, efterskoler, MGK'er og musikkonservatorier. Mange arbejder endvidere selvstændigt som privatundervisere, og mange stykker deres arbejdsliv sammen af flere deltidsjob.
Hovedparten af alle violinlærere er uddannet fra musikkonservatoriet. Der findes desuden mange selvlærte violinlærere, som har opnået deres musikalske færdigheder gennem flere års musikudøvelse og ved selv at modtage violinundervisning på eksempelvis musikskoler og efterskoler.
Se teksten om violinundervisning for en oversigt over mulighederne for at modtage undervisning af en violinlærer i Danmark. Se listen over musikuddannelser for en uddybende beskrivelse af uddannelserne til violinlærer.
- violinunderviser
- violinlærerinde
- violin teacher
- violin tutor
- violin instructor