12-strenget guitar

Guitar med 12 strenge. Guitaren er et bærbart knipset strengeinstrument som man har kendt til i Europa siden middelalderen. Guitaren er formentlig er udviklet på baggrund af flere forskellige ældre strengeinstrumenter fra området omkring Middelhavet, nemlig den sydeuropæiske vihuela, den arabiske ūd og den centraleuropæiske lut. Den 12-strengede guitar blev imidlertid først populær i starten af 1900-tallet.

Guitaren består af en krop, ofte af af træ, påmonteret en hals. For enden af halsen sidder guitarens hoved, hvorpå strengene er sat fast i stemmeskruer (skruetvinger), som let kan strammes og løsnes. Dermed kan guitaristen selv ændre stemningen på guitaren. På en 12-strenget guitar er halsen ofte bredere og både krop og hals kraftigere for at kunne modstå trækket fra de ekstra strenge.

Den almindeligste guitarstemning for en 6-strenget guitar er fra den dybeste til den lyseste streng E – A – d – g – h – e1. På en 12-strenget guitar har hver af disse seks strenge fået tilføjet en streng lige ved siden af, sådan så de 12 strenge er organiseret i par.



I de fire dybeste par er der oktavafstand mellem de to strenge, mens strengene i hver af de to lyseste par spiller unisont. Stemningen for en 12-strenget guitar er dermed normalt fra den dybeste til den lyseste streng e – E – a – A – d1 – d – g1 – g – h – h – e1 – e1.



Guitaren er et transponerende instrument, idet den noteres en oktav over det sted, hvor den klinger. Guitarens klingende ambitus er normalt E til a2.

Guitarens strenge løber fra dens hoved henover en lille bjælke kaldet en sadel, nedad halsen og er sat fast midt på guitarens krop i en anordning kaldet en stol. Guitaristen anslår guitarens strenge med den ene hånds fingre eller et plekter i forskellige rytmiske mønstre. Strengene begynder da at vibrere og forplanter sig som svingninger i luften (lydbølger, dvs. lyd).

Strengenes lyd forstærkes af et hulrum inden i guitaren, hvis der er tale om en akustisk guitar, eller, hvis der er tale om en elektrisk guitar, af mikrofoner kaldet pickupper som sidder under strengene på guitaren. Pickupperne omformer svingningerne til et elektrisk signal som sendes videre ind i en forstærker og ud af en højtaler og omformes derved til lyd.

Med den anden hånds fingre forkorter og forlænger guitaristen de forskellige strenge ved at trykke på dem på guitarens gribebræt, som sidder på instrumentets hals. På gribebrættet er normalt markeret en række bånd med en indbyrdes afstand på en halvtone. Hver af de seks strengegrupper aktiveres normalt som om de kun indeholdt én streng hver, og det vil sige, at guitarister som kan spille 6-strenget guitar normalt ikke vil have store problemer ved at spille 12-strenget, selvom gribebrættet er bredere og strengene kræver lidt mere fingerstyrke at trykke ned, fordi der er to og ikke kun én, som skal aktiveres.

Den 12-strengede guitar har en mere fyldig klang med mere efterklang end den almindelige 6-strengede guitar. Det skyldes at de ekstra strenge producerer såkaldte stødtoner, fordi ingen af de 12 strenge vibrerer på præcis samme måde og tidspunkt som de andre strenge – heller ikke selvom de er stemt ens. Man siger da, at strengene er ude af fase med hinanden, samt at de producerer en chorus-effekt.

Den 12-strengede guitar blev indledningsvist mest brugt som akkompagnementsinstrument, dels fordi dens fyldige klang gør den fremragende til dette, dels fordi dens opbygning med dobbelte strenge gør det lidt mere kompliceret at spille fingerspil på den, end på en almindelig guitar. I dag bruges den dog også til både melodi- og solospil indenfor mange forskellige former for populærmusik, blandt andet folk, rock og jazz.

Der findes både akustiske og elektriske 12-strengede guitarer, men den akustiske er mest almindelig. Den 12-strengede guitar som du ser på billedet her er en akustisk guitar med indbygget elektrisk forstærkning. Læs mere om guitaren.