koral

I dag henviser begrebet til et homofont, flerstemmigt musikstykke, hvor melodistemmen befinder sig i den lyseste stemme, og hvor der hører en tekst til, idet koraler er beregnet for vokal. Den Danske Koralbog rummer en række eksempler på koraler.

Historisk startede ordet "koral" ud som betegnelse for al kirkelig sang i den romersk-katolske kirke. Efter reformationen (som i Danmark kulminerede i 1536) overtog den protestantiske kirke begrebet, hvor det kom til at dække de melodier, man sang i kirken. Disse kunne synges enstemmigt, men også flerstemmigt, hvis kirken havde et kor, og senere blev melodierne også akkompagneret af orgel.

Melodierne til koralerne i den protestantiske kirke kom for det første fra den gregorianske sangtradition, for det andet fra ikke-religiøse viser og sange og endelig var en række af dem nykomponerede, som for eksempel Martin Luthers Vor Gud han er så fast en borg. (1533). Principperne for, hvordan koralerne blev arrangeret for flere stemmer og evt. orgel danner grundlag for koralharmoniseringslæren.