rytmisk musik

Udtrykket rytmisk musik opstod i Danmark i 1970'erne som modsætning til den klassiske musik. Det var en tid, hvor de mangeartede og forskellige musikformer, som ikke faldt ind under betegnelsen "klassisk musik", havde brug for at forene sig under en fælles betegnelse, for at kunne få del i den offentlige statsstøtte, som hidtil mest var tilfaldet den klassiske musiks aktører.

Navnet "rytmisk musik" kom oprindeligt fra en definition på rytmisk musik, som lagde vægt, at musikken blev skabt i ensembler med en rytmegruppe. I dag bruges udtrykket rytmisk musik generelt om alle former for populærmusik og stadig som modsætning til begrebet rytmisk musik.

En skarp skelnen mellem rytmisk og klassisk musik giver hurtigt problemer, idet de fleste forsøg på definitioner ikke holder i praksis. Eksempelvis komponeres og spilles meget elektronisk musik ofte helt uden en rytmegruppe, selvom genren elektronisk musik i praksis falder ind under kategorien "rytmisk musik".

antonym
engelsk
  • Begrebet findes ikke på engelsk.