adagietto

Italiensk musikudtryk med betydningen: rimelig langsom, lidt hurtigere end adagio. Adagietto udføres i et tempo omtrent 72-76 slag per minut alt efter personlig smag, musikalsk kontekst og komponisttypisk udførelsespraksis.

Adagietto er en afledning af adagio (langsom) og betyder direkte oversat 'lille Adagio'. Adagietto kan således være navnet på en kortere Adagio-sats. I kompositioner med flere satser, som sonater og symfonier, navngives satserne ofte efter det tempo, de skal fremføres i. Eksempelvis er 4. sats i G. Mahlers 5. Symfoni (1902) en Adagietto-sats. Adagietto bliver også brugt, når en passage i et stykke musik skal fremføres i dette tempo og bliver her angivet over nodesystemet. Tempobetegnelsen er gældende indtil en eventuel ny tempobetegnelse noteres.

Læs mere om italienske musikudtryk.

oprindelse
  • italiensk

Musikudtryk

Musikudtryk med forbindelse til adagietto:
  • adagio (it.) – langsom (66-76 slag per minut)
  • larghetto (it.) – rimelig langsom og bred (60-66 slag per minut)
  • adagissimo (it.) – yderst langsom