fløjte

En af to typer træblæseinstrumenter, hvoraf den anden er rørbladsinstrumenter. Tværfløjte, blokfløjte og okarina er nogle af de instrumenter, som hører til fløjtefamilien. Fløjter kan være lavet af både træ, ben, metal, ler og plastic. Træblæserfamiliens navn skyldes, at disse instrumenter engang alene var lavet af træ.

Fløjter fungerer som alle træblæseinstrumenter ved, at musikudøveren blæser luft ind i instrumentet ved hjælp af munden. Det som gør fløjter særlige er, at denne luftstrøm rammer en skarp kant, som sætter luften i svingninger (lydbølger, dvs. lyd). Der findes to typer fløjter:

• På kantfløjter, som for eksempel tværfløjter, piccolofløjter og panfløjter, sidder den skarpe kant uden på fløjten, dvs. luftstrømmen bevæger sig direkte fra musikerens læber til den skarpe kant. Der findes både endeblæste kantfløjter (dvs. fløjter hvor blæsehullet er placeret i fløjtens ene ende), som for eksempel shakuhachi og sideblæste kantfløjter (dvs. fløjter hvor blæsehullet er placeret på siden af fløjten), som for eksempel tværfløjten.
• På spaltefløjter, som for eksempel blokfløjter, seljefløjter og swaneefløjter, sidder den skarpe kant inde i fløjten. Her blæser fløjtenisten ind i et mundstykke, som dirigerer luftsøjlen mod den skarpe kant. Det gør spaltefløjten nemmere at spille på end kantfløjten, idet musikerens læbestilling (embouchure) ikke er det eneste som dirigerer luftstrømmen.