panfløjte

Blæseinstrument som kendes helt tilbage til oldtidens Grækenland og som i dag er udbredt over det meste af verden. Panfløjten er navngivet efter den græske gud Pan, som ofte afbildes med en panfløjte. Panfløjtens græske navn ”syrinx” er navnet på en skovnymfe fra den græske mytologi, som blev forvandlet til et siv, da hun forsøgte at flygte fra Pans kærlighed.

Panfløjten har en blød og rund, men samtidig klar klang og er i dag særligt kendt som melodiinstrument i sydamerikanske og østeuropæiske musiktraditioner. Den rumænske musiker Gheorghe Zamfir (1941-nu) er blevet verdenskendt for at kombinere panfløjten med dels popmusik, dels klassisk musik. En musiker, der spiller panfløjte, kaldes en panfløjtenist.

Panfløjten er et træblæseinstrument og har gennem tiden været lavet af siv, træ, bambus eller bronze, men i dag er træ eller bambus mest almindeligt. Den består af en række piber (dvs. aflange og hule rør) som er bundet eller limet sammen. Piberne er lukket til i den ene ende, således at de kan indeholde en luftsøjle. Piberne har forskellig længde og dermed tonehøjde, og der findes mange forskellige variationer af panfløjter med forskellige antal piber og stemninger.

På panfløjten dannes lyden ved, at musikeren blæser mod pibernes skarpe kant og derved sætter den i bevægelse (omtrent som når man spiller på flaske). Dette skaber vibrationer, som forplanter sig som svingninger i luften (lydbølger, dvs. lyd) i pibens indre. Panfløjten tilhører fløjtefamilien og er desuden en endeblæst kantfløjte, hvilket vil sige, at den skarpe kant, som sættes i bevægelse, sidder uden på fløjten i dens ene ende. Læs mere om træblæseinstrumenter.