lur

Et af de allerældste blæseinstrumenter man kender til. Navnet ”lur” stammer fra den islandske sagalitteratur, men sagaforskere mener, at ordet her har hentydet til et noget mindre blæseinstrument. Luren kan spille én tone ad gangen og kan være lavet af træ eller metal. Bronzelurens klang er klar, fyldig og gennemtrængende, mens trælurens klang minder om trompetens.

De tidligste lurer, man kender til, er lavet af bronze og er blevet fundet i moser i Skandinavien og Tyskland. Disse bronzelurer er ofte blevet fundet i par, hvilket måske betyder, at den musik de har været benyttet i har været tostemmig. De stammer fra den yngre bronzealder (omkring år 1000 f.v.t.) og er dermed over 3000 år gamle. Bronzeluren har formentlig været et overklasseinstrument.

De tidligste trælurer kan dateres til 900-tallet e.v.t. og kendes primært fra den skandinaviske sætertradition. De er i familie med alpehornet.

Mens man ved, at trælurerne på sæteren har været brugt af hyrder til at kommunikere over lange afstande til andre hyrder og til dyrene, har historikerne været mere uenige om bronzelurernes formål. I 1800-tallet mente man at de havde været i brug som et signalinstrument i krig, men i dag mener man (på baggrund af blandt andet helleristninger), at bronzelurerne været benyttet i forbindelse med (evt. religiøse) ritualer. Dette understøttes af, at en del lurer fundet i moser formentlig har været givet som gaver til en afdød person.

Lurer findes i mange forskellige størrelser og har normalt ingen fingerhuller. Derfor kan den kun spille naturtoner. Lurblæseren styrer tonehøjden ved hjælp af blæsestyrke og læbestilling (embouchure). Med en længde på cirka 1,5 meter vil træluren være stemt i c og (afhængig af lurblæserens evner) kunne spille tonerne c, g, c1, e1, g1, b1 og c2. En musiker, der spiller lur, kaldes en lurblæser.

Bronzeluren består af et langt rør støbt i bronze med et mundstykke i den ene ende og en ofte kunstfærdigt udsmykket prydplade i den anden ende. Røret er bøjet, så lurblæseren kan bære luren og blæse på den, mens lyden kommer ud af instrumentet over hovedet på lurblæseren selv og publikum. Bronzeluren er undertiden forsynet med en bærekæde og evt. rasleblik, som er små metalplader, der også kan bruges til at skabe lyd med. Træluren er mere simpelt udformet som et langt rør lavet af enten bark eller af træ og evt. omviklet med bark eller pil.

På en lur dannes lyden ved, at musikeren med lukkede læber blæser luft igennem instrumentet. Læberne skal vibrere, sådan at de frembringer en brummende lyd (som lyden af en humlebi). Vibrationerne kanaliseres ind i instrumentet via instrumentets mundstykke og forplanter sig derefter som svingninger i luften (lyd) i instrumentets indre. Fordi lyddannelsen sker således, tilhører luren gruppen af messingblæseinstrumenter, også selvom den er lavet af træ. Læs mere om luren.