walking bas

Basfigur der i sin grundform i 4/4-takt består af en markering af alle taktslag, dvs. med en 4.-del på hvert taktslag. Typisk 'vandrer' basfiguren mere eller mindre trinvist fra en akkords grundtone til den næste akkords grundtone ved hjælp andre akkordtoner, som eksempelvis terts eller kvint. Ledetoner til næste akkords grundtone benyttes meget ofte.

I eksemplet ovenfor benytter bassen for eksempel akkordens grundtone, septim, grundtone og terts i takt 1 og kvint, grundtone, grundtone og terts (der her fungerer som ledetone til næste akkords grundtone) i takt 2.

Walking bas benyttes især i jazzmusik, eksempelvis i Sonny Rollins' Blue 7 (1956), men man finder også eksempler indenfor den klassiske musik, som for eksempel i åbningssekvensen i Joseph Haydns Symfoni nr. 22 i es-dur (1764).

bøjning
-sen
(substantiv)
synonym
  • four-beat bas
  • four beat bas
  • four beat
engelsk
  • walking bass