1) Samlebetegnelse for ældre og ofte folkelige træblæseinstrumenter med dobbelt eller enkelt rørblad. Ordet ”skalmeje” kommer af det græske ”kalamos” som betyder ”rør”.
2) Ordet ”skalmeje” bruges undertiden også til at henvise mere specifikt til en bestemt type træblæseinstrument forsynet med dobbelt rørblad, som kom til Europa (formentlig fra området omkring Middelhavet) omkring år 1100 e.v.t. I løbet af de næste 500 år udvikledes en hel række forskellige blæseinstrumenter af skalmejetypen i Europa, blandt andet pommer, bombard og melodipiben i sækkepibeinstrumenter.
Skalmejen kan spille én tone ad gangen og har en meget gennemtrængende, trompetagtig og nærmest nasal klang. I skalmejefamilien findes flere forskellige størrelser skalmejer, hvoraf de mindre kan spille i det lyse leje, mens de større kan spille i det dybere leje. En musiker, der spiller skalmeje, kaldes en skalmejespiller.
Skalmejen består af et konisk boret rør med en meget udvidet munding (som på en trompet), som er forsynet med syv fingerhuller. På større former for skalmejer kan et eller flere af hullerne være forsynet med en klap, så musikeren lettere kan nå dem. Ved at åbne eller lukke hullet kan musikeren ændre tonehøjden. Desuden er skalmejen forsynet med et mundstykke, hvori rørbladene sidder.
På en skalmeje dannes lyden ved, at man blæser luft mod rørblade (som regel lavet af bambus), som er placeret i instrumentets mundstykke. Rørbladene begynder da at vibrere, og via skalmejens mundstykke forplanter vibrationerne sig som svingninger i luften (lydbølger, dvs. lyd) i skalmejens indre. Skalmejen er dermed et rørbladsinstrument. Læs mere om træblæseinstrumenter.
3) Orgelregister tilhørende tungestemmefamilien med en kraftig klang som er rig på overtoner.
bøjning
-n, -r, -rne
(substantiv)
engelsk
- shawm