westernguitar

Bærbart knipset strengeinstrument med stålstrenge udviklet i Nordamerika i starten af 1600-tallet på baggrund af mødet mellem de nordeuropæiske nybyggeres medbragte cister, som havde stålstrenge, og de spansktalende nybyggeres spanske guitar, som var forsynet med blødere strenge lavet af dyreindvolde.

Westernguitaren og den spanske guitar minder meget om hinanden, men udover at westernguitaren har stålstrenge og nutidens spanske guitar har nylonstrenge, er der også andre forskelle. For det første spilles westernguitaren for det meste med plekter. For det andet er westernguitaren ofte lidt større end den spanske guitar.

Westernguitaren har en fyldig, sprød og klar lyd uden store dynamiske udsving og bruges i dag til både melodi- og solospil og til akkompagnement. Den er meget udbredt indenfor mange forskellige former for populærmusik, blandt andet country, folk og rock. En musiker, der spiller guitar, kaldes en guitarist.

Westernguitaren består af en hul, ottetalsformet krop af træ med et hul i midten og en påmonteret hals. For enden af halsen sidder guitarens hoved, hvorpå seks eller tolv stålstrenge er sat fast i stemmeskruer (skruetvinger), som let kan strammes og løsnes. Dermed kan guitaristen selv ændre stemningen på guitaren.

Den almindeligste guitarstemning er fra den dybeste til den lyseste streng E – A – d – g – h – e1, men det er også meget normalt at bruge mange andre stemninger. Guitaren er et transponerende instrument, idet den noteres en oktav over det sted, hvor den klinger. Guitarens klingende ambitus er normalt E til a2.



Guitarens strenge løber fra dens hoved henover en lille bjælke kaldet en sadel, nedad halsen og er sat fast lige under guitarens hul i en anordning kaldet en stol. Guitaristen anslår guitarens strenge med den ene hånds fingre eller et plekter i forskellige rytmiske mønstre. Strengene begynder da at vibrere og forplanter sig som svingninger i luften (lydbølger, dvs. lyd). Hulrummet inden i guitaren fungerer som et resonansrum, der forstærker strengenes lyd.

Med den anden hånds fingre styrer guitaristen tonehøjden ved at forkorte og forlænge de forskellige strenge ved at trykke på dem på guitarens gribebræt, som sidder på instrumentets hals. På gribebrættet er normalt markeret en række bånd med en indbyrdes afstand på en halvtone.

Der findes i dag mange forskellige typer guitarer i guitarfamilien. Westernguitaren er en akustisk guitar og adskiller sig fra elektriske guitarer ved at ikke at være forsynet med elektrisk forstærkning. Man støder dog ofte på westernguitarer som er forsynet med indbygget elektrisk forstærkning. Læs mere om guitaren.