Den akustiske basguitar blev kendt i den brede offentlighed i forbindelse med tv-kanalen MTV’s programserie MTV Unplugged (sendt fra 1989 og frem til i dag), hvor sange, som tidligere mest var kendt i arrangementer for elektrisk forstærkede instrumenter (eksempelvis synthesizer og elguitar) blev omarrangeret og præsenteret i versioner med (fortrinsvist) akustiske instrumenter.
Westernguitaren og den akustiske basguitar minder meget om hinanden, men den akustiske basguitar har som regel kun fire strenge og er noget større end westernguitaren. Herudover stemmer den akustiske basguitar en oktav dybere end westernguitaren. Dette er årsagen til, at den akustiske basguitar ofte er forsynet med små mikrofoner under strengene (kaldet ”pickupper”), som giver musikeren mulighed for at forstærke lyden elektrisk ved behov, eksempelvis i sammenspilssituationer. De dybtklingende strenge på en akustisk basguitar klinger simpelthen rent lydstyrkemæssigt lavere, end de lyse strenge på en guitar.
Ordet ”akustisk” hentyder til noget, der ikke er elektrisk forstærket. Det kan skabe forvirring at akustiske basguitarer ofte er elektrisk forstærkede. Imidlertid er den vigtige forskel på en elbas og en akustisk basguitar, at den akustiske basguitar også kan producere lyd helt uden elektrisk forstærkning fordi den, i modsætning til elbassen, har en hul krop, der fungerer som resonansrum. Endvidere er klangen af henholdsvis en akustisk basguitar og en elbas ret forskellig.
Den akustiske basguitar har en rund, blød og til tider lidt metallisk klang uden store dynamiske udsving. Den bruges mest som basinstrument, men undertiden også til solospil og akkompagnement indenfor mange genrer indenfor populærmusikken. En musiker, der spiller akustisk basguitar, kaldes en bassist eller en basguitarist.
Den akustiske bas består af en hul, ottetalsformet krop af træ med et hul i midten og en påmonteret hals. For enden af halsen sidder bassens hoved, hvorpå normalt fire kraftige stålstrenge er sat fast i stemmeskruer (skruetvinger), som let kan strammes og løsnes. Dermed kan bassisten selv ændre stemningen på bassen.
Den almindeligste basstemning er fra den dybeste til den lyseste streng E1 – A1 – D – G, men det er også meget normalt at bruge andre stemninger.
Bassen er et transponerende instrument, idet den noteres en oktav over det sted, hvor den klinger. Bassens klingende ambitus er normalt E1 til a1.
Bassens strenge løber fra dens hoved henover en lille bjælke kaldet en sadel, nedad halsen og er sat fast midt på bassens krop i en anordning kaldet en stol. Bassisten anslår bassens strenge med den ene hånds fingre eller et plekter i forskellige rytmiske mønstre. Strengene begynder da at vibrere og forplanter sig som svingninger i luften. Hulrummet inden i bassen fungerer som et resonansrum, der forstærker strengenes lyd.
Med den anden hånds fingre styrer bassisten tonehøjden ved at forkorte og forlænge de forskellige strenge ved at trykke på dem på bassens gribebræt, som sidder på instrumentets hals. På gribebrættet er normalt markeret en række bånd med en indbyrdes afstand på en halvtone.
Der findes i dag mange forskellige typer akustiske basguitarer med forskellige typer kroppe, pickup-systemer og strenge. En særlig type akustisk basguitar er den båndløse bas, som giver bassisten mulighed for at styre tonehøjden mere frit uden på samme måde at være bundet af det 12-tonige tonesystem som den almindelige basguitar med bånd normalt er stemt efter. Læs mere om basguitarer og om spilleteknikker på bas.
engelsk
- acoustic bass guitars
- acoustic basses